Yogahold i foråret 2020 (udsat pga. Corona-krisen)

Yoga holdopstart i LOF-regi                                               

 
 
Bookes via LOF
 
 
Tilpasset Yoga-undervisning
Jeg tilbyder individuelle yoga-sessioner, som kan foregå hos mig eller hjemme hos dig.
 Yogaen kan også fint indgå i et kombineret individuelt forløb (se "Kombineret forløb).
 
Hvis du er en del af en gruppe eller forening, der gerne vil have mig tilknyttet som instruktør, er du naturligvis velkommen til at kontakte mig.
 
Jeg kommer også gerne ud og afholder workshops for jer.
Hvad er yoga?
Yoga er grundlæggende en kombination af fysiske øvelser og stillinger (asanas), åndedrætsøvelser og afspænding. Hele kroppen styrkes og smidiggøres. Du vil opleve, at en regelmæssig praksis, blidt og effektivt løsner op for spændinger i både krop og sind, og du bliver bedre til at slappe af. 

Med yoga forener du krop, sind og åndedræt. Ved hjælp af øvelser, hvor hele kroppen trænes, åbner yoga op for energibanerne og giver glæde, robusthed og overskud.
 
Yoga giver velvære, øger energiflowet i kroppen så du får overskud, ikke kun til at klare dagligdagen, men også til bedre at kunne nyde dit liv.
 
Yoga er selvomsorg, dit fristed, der, hvor du slipper kontrol og præstation og giver plads til at strække og styrke kroppen, samt finde fred i hjertet og ro i sindet.
 
Mindful Yoga
Mindful Yoga er hensyntagende yoga, hvor der både er plads og rum til sensitive sind og og til de småskavanker, de fleste af os går og døjer med.

Øvelserne tager udgangspunkt i Hatha og Yin Yoga, som er blide, dynamiske yogaformer. Bevægelserne er langsomme og rolige, vi arbejder både på at forbedre muskelstyrke og smidighed (yang og yin). Vi tager os tid til at mærke efter, og arbejde med vores grænser. Kombineret med særlig fokus på åndedrættet giver dette en øget ro og indre følelse af frihed og afspænding.

MIndful Yoga hjælper dig til at komme væk fra tankemylder og ned i kroppen. Vi får aktiveret vore sanser via opmærksomhed og åndedræt. Vi mærker os selv, lige der hvor vi er, lige nu.
 
De fysiske øvelser kombineres med forskellige former for meditationer, åndedræts- og afspændingsøvelser.
 
 
 
Yin Yoga
Yin Yoga består grundlæggende af blide og rolige stillinger, som lader kroppen komme ind i en tilstand af afslapning og ro.
 
Yin Yoga er blid og effektiv "massage" for vores ofte lidt stive bindevæv, især omkring hofter, lår og overarme. Bindevævet skal have tid til at slippe, så vi holder og hviler derfor lidt længere i stillingerne. Musklerne får her lov og tid til at give slip, og det er derfor den yogaform, der har den mest beroligende effekt på krop og sind. 

Åndedrættet er også her vores omdrejningspunkt og anker til nu'et. Vi kombinerer med meditationer og afslutter med en god afspænding.

Hvis du er på udkig efter en yogaform, der virkelig går ind og smiddiggør både krop og sind, med plads til dejlig fordybelse, så kan Yin Yoga absolut anbefales.
Aase Dam Hellerup | Rogenstrupvej 20, 8831 Løgstrup  | Tlf.: 20 29 18 38